Minnies historie
I dag bor Jesus og Maximilian side om side i mit hjerte……
Maximilian er min ældste søn, som døde i en trafikulykke i 2003, da han kun var 4 ½ år. Allerede da han blev født juleaften 1998, kl. 10.00 om morgenen, var han min lille engel. Og en sen eftermiddag i 2008 flyttede han ind i mit hjerte. Det var rigtig skøn fornemmelse, at føle hele hans tilstedeværelse i
min krop.
Nu lidt om mig selv, jeg hedder Minnie og er 45 år. Jeg er fraskilt og har 3 børn udover min elskede Maximillian; en dreng på 10 år, en dreng på 5 1/2 år og en dreng på 4 år. Jeg er lige flyttet i hus i Munkerup, som jeg deler med en anden. Stranden, havets brusen og skoven lige på den anden side af vejen. Ren Balsam for sjælen.
Mit misbrug startede da jeg var 17 år. Jeg brugte vin som selvmedicinering mod min angst. Senere brugte jeg også vin når mit liv blev for svært og jeg ikke kunne face virkeligheden.
Jeg har gennemgået mange behandlinger, psykiatere, psykologer m.v. Så startede jeg i Gribskov Kommunes dagbehandling i Helsinge. Her fik jeg langt om længe indsigt i mit misbrug og mit liv. Endelig nogen, som forstod mig og mit problem. Men ak, denne nye indsigt varede desværre heller ikke ved. Når angstanfaldene og smerten i min sjæl overmandede mig – var min løsning vin….. Ingen kunne redde mig – jeg var ikke noget værd.
Jeg fik viden om Cafe KIG IND, på Mosten i Græsted. Dette var starten på forandringen i mit liv. Langsomt men sikkert fik jeg min selvtillid tilbage, mit liv fik mening og jeg begyndte at se små sammenhænge blive større og større. I Caféen mødte jeg de mest fantastiske mennesker. Hvilken varme, hvilken kærlighed. Jeg blev en del af et fællesskab jeg aldrig havde mødt før. Det naturligste i verden for alle disse mennesker inkl. mig selv er at, lytte, forstå, hjælpe etc. Ja, jeg kan blive ved, men må forstå at sætte mig i begrænsningens kunst. Jeg har nu fundet min oase, mit fristed, hvor jeg kan komme som jeg er og give mine tanker og følelser frit løb.
En kold og trist december dag, gik jeg på Snedkervej sammen med min Annette, – Annette fra Frikirken i Græsted, Mosten, Kig IND, jeg var fuldstændig fortvivlet og græd . Annette holdt min hånd sagde blidt: Minnie har du lukke Jesus ind i dit hjerte? Jeg snøftede og nikkede nej, spagt kom min stemme frem og sagde – men jeg vil gerne. Nu i skrivende stund kommer tårerne og følelsen af afmagt tilbage i min krop, men den bliver hurtigt afløst af Jesus som kilder mig, som bobler liv i min mave og varme i min krop. Jeg lukkede Jesus ind og nu bor han og Maximillian side om side i mit hjerte. Nu er jeg endelig fri. Jeg er fri af mit årelange misbrug. Jeg kan og du kan også!